Du er ikke alene

mødre i fællesskabI onsdags holdt jeg dette inspirationsoplæg for forældre på en skole. Egentlig handlede aftenen om, hvordan man skaber bedre trivsel for sit skolebarn. Hvordan man som forælder har så enorm betydning for det der sker i skolen, og hvordan man bliver bevidst om det. Hvordan man udnytter denne enorme indflydelse, og skaber en sammenhæng i barnets hverdag, som gør at magtesløsheden ikke overskygger lysten til at handle.

Det var et fint foredrag, jeg havde forberedt. Gode pointer (bl.a. om hvordan ”Samarbejde fremmer forståelsen”, som jeg også har blogget om), og en rød tråd, der sikrede, at forældrene ville kunne få konkrete redskaber med hjem. Noget, de kunne bruge til noget (de skulle også have haft tippet ”Dette virker –hver gang!”).

Aftenen udviklede sig imidlertid i en anden retning.

Når jeg holder foredrag er det vigtigt for mig, at dem der er i salen, bliver inddraget i debatten. At de får mulighed for at komme tilstede med det, der er grunden til at de mødte op, og at de får lejlighed til at drøfte og få svar på de spørgsmål, der ligger dem på sinde. Og de forældre, der var kommet netop denne aften, havde noget på hjerte.

Disse forældre var så kede af det og frustrerede over, at skolen i dette skoleår havde foretaget nogle ændringer, der betød, at deres børn havde det af pommern til. Der var fx en 1.klasse, der havde 10 lærerskift (10 LÆRERSKIFT!) i løbet af en skoledag. Der var meldinger om mange langtidssygemeldinger blandt skolens personale, som betød endnu flere voksen-skift for børnene. Og børn, der ikke trivedes med de lange skoledage. Og så videre og så videre.

Børnene følte sig pressede. De græd. Fik tics. Kunne ikke længere overskue legeaftaler og fritidsaktiviteter. Og forældrene var smadderkede af det.

Klart. Det er så forfærdeligt at se på, at ens barn mistrives. Især når det skyldes noget, man ikke synes, man har indflydelse på.

Det kunne være blevet en aften i modløshed. Med en stemning af, at det hele er håbløst. Men det blev det ikke.

I mine øjne blev det en aften, hvor det gik op for mange, at de ikke var alene. De var ikke alene om at have børn, der ikke trives, og ikke alene om at føle sig magtesløse. De oplevede, at være på hold sammen –på børnenes hold. Ikke mod skolen, men som en magtfuld spiller på banen, der faktisk kunne tage indflydelse. Og skabe forandring. I samarbejde med skolen –til børnenes bedste.

Det blev også en aften, hvor det blev understreget med syvtommersøm, at der aldrig (ALDRIG!) kommer noget godt ud af at dvæle ved alt det, som ”nogen” har gjort ved os i fortiden. Sager, der ikke blev håndteret som de skulle. Forældremøder, der endte galt. Processer, der gik i vasken, fordi det ene eller det andet.

Det der skaber reel forandring er ikke at kigge tilbage.
Det er at kigge frem.
Tage ansvar for, hvordan man gerne vil have det –og så finde vejen dertil.

Derfor glæder jeg mig over, at have været medskaber af en aften, hvor forældre fik mulighed for ikke at føle sig alene om det der er svært. Og samtidig skabe blik for, hvordan vi hver især kan tage ansvar –og skabe en bedre hverdag for vores børn.

Vejen til at få det godt, er ofte meget lettere at gå, når du har nogen at følges med.

Kærlig hilsen Marie

Efterlad en kommentar





JA TAK til minikurset “GØR som jeg SIGER”-sådan får du dit barn til at samarbejde på en måde der nærer jer begge.