Kender du Uoverskueligheden?

to do

Ind imellem rammes jeg af noget, som tager pippet fra mig.
Jeg rammes af Uoverskueligheden.

Når Uoverskueligheden kommer snigende, bliver jeg handlingslammet. Jeg ved ikke, hvor jeg skal ende og begynde på de bunker af udfordringer, der ligger foran mig.
Jeg kan ikke se klart og tænke rationelt.

Og så staller jeg.

Jeg får ikke gjort noget af det, der hober sig op, og kan ikke engang få skrevet det ned på en af de ellers rimelig hjælpsomme to-do-lister. Jeg kan sidde i timevis og tjekke facebook eller glo ud i luften, mens jeg messer: jegharsåtravlt…jegharsåtravlt…jegharsåtravlt…

For Uoverskueligheden har taget mig.

Heldigvis har jeg efterhånden mødt den så mange gange, at den ikke længere skræmmer mig. Jeg ved, det går over. At jeg ikke er handlingslammet for evigt, og at der –om en dag eller en uge- kommer en tid, hvor jeg igen kan se klart og handle.

Jeg har i den sidste tid både talt og skrevet med rigtig mange forældre. Og det står klart for mig, at jeg ikke er den eneste, der kender Uoverskueligheden. Den er tilsyneladende gæst i mange andre hjem –og måske især hos børnefamilier.

De fleste oplever den som lidt ubehagelig. Irriterende. Og under alle omstændigheder upraktisk.
Dét, den gør ved os, er nemlig, at den gør vores udsyn tåget. Alt flyder sammen i en pærevælling. Dét at gøre rent på badeværelset og dét vores barn ikke rigtig trives i børnehaven, kommer i samme pulje af ting, der skal ændres, men som der simpelthen ikke er energi til. Der er jo hele tiden så meget ikke?

”Vi skal også have ændret på måden, vi får børnene i seng…”
”Og talt om, hvad vi stiller op med de lektier…”
”Hvorfor får vi aldrig planlagt dén kæreste-weekend, er det fordi…?”

Vi kan simpelthen ikke se klart, ved ikke hvor vi skal ende eller begynde.

Uoverskueligheden vil os ikke noget ondt. Snarere tværtimod tænker jeg, at det er livets måde at fortælle os, at vi skal sætte farten lidt ned og få os selv med, så vi ikke bare handler hovedkulds og i øst og vest. Så vi får tid og ro omkring os, til at mærke efter, hvad der er virkelig vigtigt for os. Hvor vi skal sætte ind, og med hvilken styrke. Hvad er det første skridt, hvad er det næste? Hvordan kommer vi hen til det, vi gerne vil (og hvad vil vi egentlig?)? Det vil helt sikkert vise sig, når du giver dig selv mulighed for at sætte farten ned, og kigge lidt ud i luften.

Ikke alt for længe, selvfølgelig. For når det fx handler om vores børn, er der jo en helt reel risiko for, at én udfordring bliver til flere, hvis ikke man gør noget ved det.

Efterlad en kommentar





JA TAK til minikurset “GØR som jeg SIGER”-sådan får du dit barn til at samarbejde på en måde der nærer jer begge.