Mit perfekte, uperfekte liv

thailand beachLige så snart jeg har skrevet dette blogindlæg, lukker jeg butikken og rejser til Thailand.

I tre uger, med mine fire vidunderlige børn, og min lækre mand. Vi skal bade i det blå blå hav, suge næring ud af solstrålerne, og fylde vores hjerner op med de lækre nydelses- og tilknytningshormoner. Spise smukt anrettet mad, opleve en masse, være sammen.

Det lyder godt, ikke? Næsten for godt til at være sandt?

Og… truth is. Det er jo heller ikke HELE sandheden.

For, vi skal OGSÅ skændes om, hvilken vej, vi skal gå. Være udmattede, når ingen kan sove i varmen. Og være frustrerede over, at det er hamrende svært at skabe en ferie, hvor alle seks får opfyldt bare nogle af deres behov. Jeg skal sandsynligvis græde en gang i mellem, og være flov over at jeg rent faktisk synes det er maximalt udfordrende at være sammen med min elskede familie HELE TIDEN. Måske endda tjekke mails i smug i ny og næ (selvom vi ellers officielt holder internet-pause alle sammen i tre uger. Ja, også mine døtre på 15 og 17, goddamn it!).

For det er jo sådan, livet er. På rejser, i ferier -og til hverdag. En forvirrende, frustrerende, fantastisk vekselvirkning mellem det perfekte og det uperfekte. Lykke og afmagt. Heaven and hell.

Mit liv er fuld af dage, hvor jeg kommer rundt om disse stemninger mange gange.

Nu har jeg styr på det -nu falder det hele til jorden.
Nu er det roligt -nu bliver det kaos.
Nu er jeg en god mor fuld af overskud -nu er jeg træt og vrissende.

For mig er det helt vildt vigtigt at formidle dette budskab: at det er sådan, livet er. Det indeholder både lys og mørke, og begge dele må gerne være her. Det knap så skønne findes i virkeligheden, og vi kan ligeså godt snakke om det. Hylder vi historien om det pletfrie liv, og er det det vi stræber efter, kommer vi til at fejle igen og igen. Slå os selv i hovedet med vores uperfekthed. Og blive endnu mere forslåede.

Det er også derfor jeg så ofte blogger om det der udfordrer mig i mit liv som mor, frem for udelukkende at fokusere på det jeg har styr på (tjek evt et andet indlæg i denne boldgade her)

Så. Kunsten er ikke at få det dårlige tryllet ud af vores liv. Hverken ud af mit liv, af dit liv eller af dine børns liv.
Nej, kunsten er at være med det der er. At rumme sig selv og sit eget crap, som min skønne mentor Carolina Linn så fint formulerede det en gang.

I min optik findes der ikke et let og lykkeligt glansbillede-liv, der er værd at stræbe efter. Et liv, hvor vi ikke møder modgang, falder i, bliver frustrerede, kommer til at såre os selv eller andre. Det er en vigtig del af livet, at kunne være i det der er svært, tage ansvar og tage ved lære.

Livet rummer både lys og mørke. Smukke vinterferie-stunder i Thailand, og grimme følelser der opstår undervejs midt i alt det smukke.

Og begge dele må være her -lige meget.

Rigtig god februar måned til dig og dine.
Kærlig hilsen Marie

Efterlad en kommentar





JA TAK til minikurset “GØR som jeg SIGER”-sådan får du dit barn til at samarbejde på en måde der nærer jer begge.