GODT jeg skal på arbejde! (eller: Hvad kalder DU på?)

Øv. Bedst som ferien lige var begyndt, er den ved at være slut.

Eller.

Hvor er det skønt, vi stadig har god tid til alt muligt, inden vi alle sammen for alvor skal piske ud af døren igen –hver dag.

Eller.

For pokker, hvor har denne ferie dog været lang, godt jeg snart skal på arbejde!

Disse replikker kørte rundt inde i mit hoved forleden, som en konstant baggrundsstøj. Jeg kunne ikke bestemme mig for, hvilken én, jeg skulle ”gå med”, så jeg kunne ikke tage stilling til, hvordan jeg havde det. Jeg vidste, jeg havde det på alle tre måder. Men jeg vidste også, at én af dem fyldte lidt mere end de andre.

Alle tre stemmer kalder på en vis form for stemning eller handling.

Den første kalder på vemod, tilbageblik på skønne feriestunder, glæde og tilfredshed med det der har været.

Den anden kalder på flere vennebesøg, en enkelt tur mere ud i sommerlandet, de sidste anstrengelser med at tænde op i en grill trods vejret (det er jo SOMMER, for pokker!), og skidt dog være med vasketøjet –vi har stadig ferie.

Den sidste (og den farligste) kalder på at drage omsorg for mig selv.

I mit system er egen-omsorg forbundet med nogle gamle løgnehistorier om egoisme og plat selvrealisering, og vidner om en mor, der ikke kan tage ansvar for sin mor-rolle. Av. Klart, jeg ikke har lyst til at lytte til den sidste stemme, ikk? For, hvem gider være en mor, der ikke har lyst til at være sammen med sine børn, og ånder lettet op efter ferie? Ikke mig!

Så, jeg cyklede altså lidt rundt i de forskellige stemmer, og lyttede ikke ordentligt til nogen af dem. Med den konsekvens, at hele familien oplevede mig som ubeslutsom, sur, irriteret, utydelig, klynkende, needy (”Jeg kan ikke forstå hvad du mener, når du er sådan ved mig, mor”, sagde den 6-årige…).

OG. Med den dobbelt-konsekvens, at mine børn blev ligesådan. Ubeslutsomme, irriterede, klynkende, osv. (Yep. Den er god nok. Det ER os voksne, der har ansvaret for stemningen i familien (just checking).)

Så. Fordi jeg ikke kunne holde ud at lytte til dén stemme i mig, der dybest set sagde: ”Marie, nu har du i snart 4 uger sat andres behov før dine egne. Dag og nat. De stunder, du har formået at tage til dig selv, har du taget med halvdårlig samvittighed. Fordi du stadig har noget at lære om at drage ordentlig omsorg for dig selv, bliver det lidt off nu. Du er tørstig og sulten. Efter DIG SELV. Så… Hvad med at tage dét behov lidt alvorligt?

Fordi jeg ikke kunne holde ud at lytte til dén stemme, skabte jeg dårlig stemning i familien. For nogle år siden ville dette have været et problem. Jeg ville ikke vide, hvad jeg skulle stille op med dét scenarie, at feriens sidste dage gik op i hat og briller, og alle på en eller anden måde var kede af det og utilfredse. Jeg vidste ikke, hvorfor det var sådan det var –og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre ved det.

Det ved jeg nu. Nu ved jeg hvad jeg skal gøre, når irritationen og utilfredsheden melder sig. Jeg ved det handler om at lytte til de stemmer, der er på spil i mig selv, og hvordan jeg får kontakt med dem. Jeg ved hvordan jeg skal sortere i stoffet, og hvordan jeg kan parkere de af stemmerne, der ikke har mulighed for at blive hørt lige nu. Og frem for alt, så ved jeg hvor usandsynlig vigtigt det er, at tage action på dét, der melder sig, frem for at skyde det fra sig og lade det lyde i baggrunden som muzak (er det ikke det, det hedder?).

Jeg skal måske ikke tage dét der er allersværest lige med det første, men noget må jeg gøre, hvis ikke jeg skal drive mig selv eller min familie til vanvid. Jeg må enten grille eller stå af potten, så at sige.

Ikke kun for at hjælpe mig til at få det bedre med det hele. Men fordi jeg virkelig gerne vil have, at mine børn har det godt. Ligesom du vil, med dine børn. Ligesom alle forældre vil. Have at de nyder deres liv, børnene, både i hverdagen og i ferien. Og ikke er sådan nogle små, utilfredse spejle af deres utilfredse mor.

Jeg ved hvordan man gør. Og jeg vil helt vildt gerne lære dig det også. Hvis du vil, kan du læse mere om min kommende workshop “Hvad kalder dit barn på?” lige her. Workshoppen sætter fokus på lige præcis dét: At lokalisere hvad det er, dit barn og du selv kalder på. Så du kan tage handling på utilfredsheden. Dit barns og eller din egen.

Nu.

Efterlad en kommentar





JA TAK til minikurset “GØR som jeg SIGER”-sådan får du dit barn til at samarbejde på en måde der nærer jer begge.