Ud af Suppen!

foto (51)

Skolestarts-krise, 3 blog ud af 5

Min datter er lige begyndt i 0.klasse. Det medfører en slags undtagelses-tilstand herhjemme, hvor følelserne sidder udenpå tøjet. I denne række af fem blogindlæg deler jeg mine refleksioner og indsigter med dig. Du kan læse de to foregående indlæg her og her… 

Ud af Suppen!

Vi er nu midt i fjerde uge, efter min datter begyndte i 0. klasse. De store følelser er her stadig, men er ligesom ikke så forskrækkede over dem længere. Hverken børn eller voksne. Vi har på en eller anden måde formået at få Ro På og Trække Vejret (hvis ikke du ved, hvorfor og hvordan vi gør det, kan du læse om det her…). Tage det hele lidt udenfor os selv, eller se det lidt på afstand, om du vil. Vi er ikke længere sådan… opslugte.

Det er meget godt. For så bliver der bedre tid og plads til andre ting. Nydning, fx . Og arbejde.

Netop det at reflektere over de følelser, der er gang i i vores forældreskab, er mit arbejde. At undersøge, hvad der er på spil, hvad der ligger bag, og hvordan vi bruger vores oplevelser og viden til at vokse som mennesker, er både min store passion, og det jeg lever af.

Så, det er jeg så i gang med nu. At skrive til dig om de refleksioner og erfaringer, jeg har gjort mig, når jeg nu for tredje gang har befundet mig i Den Store Skolestarts-Krise. Jeg henter ting frem fra skuffer og skabe, både fysisk og i min hukommelse, af alt hvad jeg har lært, og alt hvad jeg har oplevet i de mange samtaler med forældre jeg har haft gennem tiden. Jeg omsætter de følelser, jeg selv gennemgår i forældreskabet, og kobler den med min evne til at reflektere og skabe nyt.

Kan du mærke skiftet? Kan du mærke, hvordan de to første blogindlæg bar præg af, at jeg var i oplevelsen og følelsen, og at dette blogindlæg allerede bærer præg af, at jeg har fået det lidt på afstand, og nu er i stand til at give noget mere?

Hvis du kan mærke det, er det lykkedes mig at vise en supervigtig pointe i praksis, nemlig dén jeg fortalte om i indlægget Ro På.

 

En universel bevægelse i udvikling

Hvad jeg i de sidste uger har oplevet i vores Skolestarts-Krise, minder på mange måder om alle mulige andre kriser, vi oplever i vores forældreskab. Kriser der -i bedste fald- fører til udvikling.

Bevægelsen ser sådan ud: følelse -> refleksion -> kreativitet -> justering.

Altså: vi har nogle følelser. Hvis der er meget modstand i dem, eller de af andre grunde bliver overvældende, bliver vores blik tåget. Derfor må vi, med de midler, vi nu har til rådighed, forsøge at skabe ro på følelserne, få dem til at skylle igennem os og give slip på dem, så vi igen kan bruge den kreative del af vores hjerne (ja, det handler rigtig meget om noget neurologisk i hjernen, men det bliver for omfattende at komme ind på her).

Når vi har fået ro på følelserne, er vi i stand til at åbne os op for at se tingene i en større sammenhæng. Det er her, vi bliver åbne for ideer, både dem, vores krop og hjerner selv tilbyder os, og de ideer, vi kan få fra andre.

Det er her, vi ofte har lyst til at ”få nogle redskaber”, som mange kalder det. Og eventuelt justere i kraft af vores nye indsigt.

 

En yndlings-metafor: Suppe på en pølsepind

Èn super-yndlings redskabs-metafor, jeg elsker selv at bruge og fortælle om, når jeg er ude at holde foredrag og inspirationsaftener, er den jeg kalder ’Ud af Suppen’.

Det har virket så godt hér i vores skolestarts-krise, og kan bruges hver eneste gang, du står i en eller anden forælder-situation, der overvælder dig.

Jeg tror nok, det er inspireret af eventyret ”Suppe på en pølsepind”. Hvis ikke du kender det, kan jeg helt kort fortælle at det handler om én, der siger at hun kan koge en dejlig, velsmagende suppe på en pølsepind (i nogle versioner er det et søm, hun koger på, men anyway). Det viser sig naturligvis, at det ikke er helt rigtigt. For i suppen, der godt nok indeholder en pølsepind (eller et søm), putter hun også en hel masse andet. Det er bare ikke det, hun umiddelbart fokuserer på (”aaarh, der mangler da lige lidt…”, siger hun hele tiden, mens hun hælder de skønneste ingredienser i). På den måde tror kongen (eller hvem hun nu koger den til), at suppen er kogt på en pølsepind, men i virkeligheden er der en hel masse andet i.

Og… hvordan tryller dette eventyr sig så om til et effektivt redskab i forbindelse med dit forældreskab? Jo, det skal jeg sige dig.

 

Ud af Suppen!

Når vi møder de dér store kriser, der udløser de dér store følelser, som jeg nu efterhånden har skrevet en hel del om. Så kan det godt føles som en kæmpestor suppegryde af følelses-suppe.

Det er denne suppegryde, der sætter ”sindet i kog”, som det så rammende kaldes, og får os til at ”koge over” (jeg kan umuligt være den eneste, der bruger billedet af suppegryden, kan jeg jo nu se. Det vælter jo op med sproglige billeder, som vi jævnligt bruger alle sammen).

Det er en stor gryde, der umiddelbart kun indeholder én enkelt situation eller oplevelse –en pølsepind, om du vil- men som ved nærmere eftersyn også indeholder alt muligt andet. Det kan være oplevelser og følelser fra vores egen barndom, eller fra vores arbejde, eller andre erfaringer med lignende situationer. Det kan også være noget mere praktisk, som dén ingrediens at vi gennem længere tid ikke har sovet nok, eller spist ordentligt, eller at der er underskud på parforholds-kontoen).

Hvis vi skal nå til dét sted, hvor vi bliver kreative og i stand til at hjælpe os selv og vores børn, i stedet for at vende tilbage i de samme situationer, der udløses af de samme følelser, igen og igen, er vi altså nødt til at kigge lidt nærmere på dén suppe. Finde ud af, hvad vores følelses-suppe består af, så at sige.

Indse og indrømme overfor os selv, at der er mere i suppen, end blot en pølsepind. Bruge en hulske og rode lidt rundt, så vi kan fiske de andre ingredienser op, og kigge på dem. Hvis den smager for salt, er det vigtigt at finde de to kilo bacon, vi har puttet deri, i stedet for at blive ved med at undre os over, hvor meget salt sådan en enkelt pølsepind rent faktisk kan afgive.

Get the picture?

Godt så. For så er du med på, at vi nu bevæger os et skridt videre ind i, hvad sådan en Skolestarts-krise-suppe egentlig består af, hjemme hos os. Det er sandsynligvis ikke de samme ingredienser, der findes i din suppe, men du kan forhåbentlig bruge det til noget alligevel.

Dem skriver jeg om næste gang (jeg er holdt op med at tro, at jeg for tiden kan levere et blogindlæg hver dag, eller på bestemte dage, så det kommer bare når det er klar –forhåbentlig snart).

Det næste kalder jeg ”Hvorfor ER hun sådan”, og handler om min datters suppe.

Og det sidste, og måske mest irriterende for mig at skrive, kommer til at hedde ”Hvorfor gør JEG sådan?”.

Until then: Velbekomme med suppen.

Efterlad en kommentar





JA TAK til minikurset “GØR som jeg SIGER”-sådan får du dit barn til at samarbejde på en måde der nærer jer begge.