Den ubehagelige sandhed om (ægte) forandring

Den ubehagelige sandhed om (ægte) forandring.

Må jeg gætte på, at du allerede har fået din del af nytårs-mails?
Opdateringer på facebook om statusser, ønsker, drømme, taknemmelighed og vice versa? Refleksioner over det forgangne år, og visioner for det, der ligger forude?

Måske ser du ikke så meget som mig (måske skulle jeg bare lære at lukke øjnene).
Så måske har du det ikke helt som mig.
Men… Jeg er i hvert fald mæt, af alle disse refleksioner.
Stopmæt.

(Ligesom jeg blev det før jul, da alle mulige velmenende mennesker skrev om, hvor vigtigt det var i december, at droppe ambitioner og perfektionisme, og bare være nærværende.)

Ikke fordi der er noget galt med at gøre status eller tænke over hvor man er på vej hen.
Det er jeg faktisk stor fan af, sådan generelt.

Jeg er også fan af nytåret, med alle de smukke ritualer og eftertænksomheden, der ligger i overgangen fra ét år til et andet.

Det er slet ikke det.

Men, helt ærligt.

Ligesom dét med nærværet, er det jo for det meste bare tom snak.
Det er noget, vi siger vi gerne vil, og så gør vi ellers præcis det samme som vi plejer.

Og hvorfor er det sådan?
Det skal jeg sige dig.

Det er det, fordi vi ikke ved, hvad vi ellers skal gøre.

Vi ved ganske enkelt ikke, hvordan vi skaber dén forandring, vi så brændende ønsker os (hvis vi vidste det, ville vi jo for pokker have gjort det, ikke?). 

Derfor gør vi det samme, igen og igen.

Padler rundt i det, der føles umådeligt drænende, og kommer ikke videre, trods alskens gode intentioner og kraftfulde nytårsritualer.

Måske du er en af dem, der glemmer at lade dig selv op (igen: fordi du for pokker ikke ved hvordan man gør), og bliver desperat og kortluntet – igen.

Eller du er en af dem der – som mig – har så umådelig meget lyst til at være ’den flinke mor’, at du ikke får sat dine grænser i tide, og derfor let kommer til at føle dig grænseovertrådt (hvilket virkelig kan sætte turbo på skæld-ud’en).

Det kan også være at du tager over-ansvar for det praktiske derhjemme.
Eller det følelsesmæssige.
Eller begge dele.

Og NU må det stoppe.

I 2018 skal der andre boller på suppen, ikke?

But HOW?

Og, det er så hér, de falmer. Alle nytårsfortsættene, visionboardsne, dagbøgerne, listerne, planerne, intentionerne.

Bliver til varm luft og tom snak.
Og… Hvis der er noget, jeg IKKE bryder mig om, så er det varm luft og tom snak.

Jeg kan lide resultater.

Jeg kan lide, at se det lande, alt det man ønsker og drømmer om.
Ro i maven, glæde ved at være sammen, en følelse af, at gøre det rigtige,
for bare at nævne noget.

Og jeg kan lide at hjælpe andre med, at få de resultater i deres familie,
de ønsker og drømmer om (som jo sjovt nok er lige præcis dét,
”Verdens Bedste Mor”-forløbet handler om).

 

Jeg ved også – i al beskedenhed – at det er dét, jeg er god til.

At finde dit og dine børns potentiale, og at hjælpe dig med at sætte heeelt konkrete handlinger på, for at I hver især kan udfolde det, og få et familieliv,
der virkelig nærer jer på alle planer.

At inspirere dig, støtte dig, skubbe og puffe dig, og holde dig i hånden,
når du har brug for det.

At gå vejen med dig – hele vejen.

Jeg kan selvfølgelig ikke gå vejen FOR dig (hvor gerne jeg end ville), for den eneste, der reelt kan skabe forandringen, er dig.

Du skal selv gå vejen.
Hvor irriterende, det end lyder.

Det er tidskrævende.
Til tider svært.
Ufremkommeligt.
Kræver vedholdenhed og vilje.

Men… På den anden side. Og undervejs også, faktisk.
Ligger dét liv og dén hverdag, du drømmer om.

Så, altså, formlen for forandring er – helt enkelt:

Ønske
+ Investering af energi
+ Nye indsigter og redskaber
+ Følgeskab
+ Vedholdenhed
= Forandring

Lad det ikke bare blive ved ønsket i år.

Gør.
Noget.
Nu.

Og, hey… Godt nytår ♥

Efterlad en kommentar





JA TAK til minikurset “GØR som jeg SIGER”-sådan får du dit barn til at samarbejde på en måde der nærer jer begge.